Premier League

Tilbage efter hjertestop: Det får en til at savne det

Efter sit kollaps i kampen mod Bournemouth den 16. december har Luton-anfører Tom Lockyer for første gang været tilbage på klubbens træningsanlæg.

Tom Lockyer var tilbage på træningsanlægget i Luton Town.
Foto: Luton Town

Luton-anfører Tom Lockyer var mandag tilbage.

Hverken støvler eller de lange fodboldsokker var på, men for første gang siden sit hjertestop i december var han tilbage på Lutons træningsanlæg The Brache.

I højt humør hilste den 29-årige waliser på både sine tidligere holdkammerater og klubbens stab, hvoraf han kun har set golfmakkeren Carlton Morris siden hjertestoppet i december.

– Det har været godt at komme ind og så alle gutterne. Jeg har selvsagt ikke set dem, siden det skete.

– Det får en til at savne det. Når man er væk, bliver man en smule koblet fra fodboldverdenen, for den er unik og forskellig for alt andet, man kan lave. Det er fedt at komme ind i omklædningsrummet og have det kammeratskab og se alle gutterne igen og heppe på dem og ønske dem held og lykke i morgen, siger Lockyer med henvisning til Lutons Premier League-kamp mod Brighton tirsdag.

Premier League-kamp afbrudt: Luton-anfører kollapser på banen

Siden den skæbnesvangre dag i midten af december har Tom Lockyer ikke været på fodboldbanen, men til gengæld har han fået et par nye hobbyer.

– Jeg har et par Harry Potter-puslespil, men Lego er min favorit. Bare noget der kan holde mig beskæftiget. Jeg har været aktiv hele mit liv, ikke bare med fodbold men generelt, og når man så får at vide, at man ikke rigtig må noget, det har været ret svært. Jeg har forsøgt at finde noget nogle ting at lave i løbet af dagene. Jeg er blevet lidt en handyman – en gør-det-selv-type, så hvis du har brug for en skæv hylde eller en sær billedramme, så er jeg et godt bud nu, lyder det med et smil fra Lockyer.

Officielt: Luton-Bournemouth spilles helt om

Også for oprykkernes manager var det specielt igen at se sin anfører.

– Det var fantastisk at se ham tilbage. Vi havde en rigtig god morgen med ham omkring på anlægget. Jeg formåede at holde sammen på mig selv, men det var følelsesladet. Det har været en virkelig vanskelig tid for ham og hans familie først og fremmest, og for os var det dejligt at se ham, lyder det fra manager Rob Edwards.

Tom Lockyer har efter sit hjertestop fået indopereret en pacemaker, men endnu er der ingen meldinger om, hvorvidt han fortsætter sin fodboldkarriere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P