3F Superligaen

Officielt: Silkeborg IF henter svensk Salquist-erstatning

Silkeborg IF har mandag præsenteret svenske Pontus Rödin som ny midtstopper i klubben.

Pontus Rödin er ny mand i Silkeborg IF.
Foto: Silkeborg IF

Pontus Rödin er klar til at trække i Silkeborg IF’s farver.

Således oplyser superligaklubben mandag, at man har hentet den 23-årige svensker i IK Brage.

Han er blevet udstyret med en aftale af fire års varighed.

Pontus Rödin gør sig i det centrale forsvar og har to kampe for det svenske U20-landshold på CV’et.

– Vi ser Pontus Rödin som en spiller, der har de kompetencer, der skal til for at blive en god stopper i Silkeborg IF. Det gælder både de spillemæssige færdigheder, som er vigtige for os, og dertil også, at der nogle gange skal forsvares store rum som midtstopper. Desuden har Pontus et rigtig fint hovedspil.

– Som det er kutyme i SIF, er han en spiller, som vi vurderer, vil være konkurrencedygtig med det samme, men som også har et udviklingspotentiale og kan blive endnu bedre hos os. I sammenhæng med den forventede afgang af Tobias Salquist, samt usikkerhed omkring, hvornår Joel Felix vil være helt kampklar igen, synes vi, at dette er en god løsning, som også vil give kontinuitet i vores defensiv ud i fremtiden, siger Silkeborg IF’s sportschef, Jesper Stüker, til klubbens egen hjemmeside.

Officielt: Salquist solgt til MLS

Pontus Rödin nåede 58 kampe i IK Brage, der holder til i den næstbedste svenske række.

Silkeborg IF spiller mandag klokken 13.00 mod Viborg FF i en testkamp. Her kommer den nye SIF-stopper dog ikke i aktion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P