Kjerrumgaard strålede i OB’s trippel-comeback

OB var bagud tre gange, men alligevel tabte de ikke fredagens test til svenske Elfsborg, og det kan de i høj grad takke unge Luca Kjerrumgaard for.

Luca Kjerrumgaard scorede to gange for OB i testkampen mod Elfsborg.
Foto: OB.dk

OB stod fredag eftermiddag overfor klubbens tidligere anfører.

I Ryda Fotbollshall i udkanten af Borås gæstede fynboerne Allsvenskan-sølvvinderen fra IF Elfsborg, der havde Jens Jakob Thomasen med fra start i en testkamp, der endte 3-3.

Det var Thomasen og Elfsborg, der fik den bedste start på kampen, da de allerede efter tre minutters spil bragte sig foran 1-0. Den føring udlignede 20-årige Luca Kjerrumgaard efter et kvarters spil.

Kort efter kom værterne igen foran, men Kjerrumgaard var igen arkitekten bag udligningen, da han assisterede Bashkim Kadrii.

Kort før pausen kom fynboerne bagud for tredje gang i kampen, og 3-2-føringen så rent faktisk ud til at holde.

Det kunne dagens OB-helt dog ikke have siddende på sig, og med sin anden scoring i kampen udlignede Luca Kjerrumgaard med 20 minutter tilbage af kampen til slutresultatet 3-3.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P