Skadesboost for Liverpool forud for semifinale
Der er gode nyheder til både manager Jürgen Klopp og Liverpools fans forud for returopgøret mod Fulham i Carabao Cuppens semifinale.
Det er 107 dage siden, han sidst har været i aktion.
Onsdag kan der langt om længe vente et comeback for Liverpools venstreback Andy Robertson.
Forud for Liverpools returopgør mod Fulham i Carabao Cuppens semifinale har klubbens assistenttræner nemlig givet godt nyt om skotten.
– Det har varet 13 uger nu. Han har haft møde med kirurgen for at sikre, at alt er på plads, så han spille med fuld kontakt – det er det. Han har lavet en masse arbejde og genoptræning igennem den seneste periode, så han er fit set fra et fysiologisk synspunkt. Nu skal han han blive fit i rigtig holdtræning, lyder det fra assistenttræner Pepijn Lijnders, der uddyber:
– Det er en stor-stor fordel at have ham tilbage. Vi har ventet længe – han er en af vores anførere. Jeg har lige mødt ham i kantinen, og han sagde: ‘Pep, jeg har mit træningstøj med mig!’, så han har indlemmet sig selv i truppen, og det er godt. Han rejser med [til Fulham], lyder det fra Lijnders.
Liverpool-stjerne skadet i spansk triumfKlopp-assistenten kunne desuden bidrage med yderligere gode skadesnyheder fra Trent Alexander-Arnold, Dominik Szobozslai og Kostas Tsimikas.
– Trent forbedrer sig fint i sin genoptræning. Han arbejder hårdt – sådan er han som person, han ved, hvor vigtig de næste uger er. han vil være tilbage i holdtræning til sidst på ugen, så forhåbentlig er han klar til FA Cuppen, lyder det fra Lijnders med henvisning til FA Cup-kamp mod Norwich på søndag.
– Dom [Szobozslai] trænede med os i går. Bare en kamp på lille bane med en-berøring, men han spillede fint og havde en godt følelse og arbejdede lidt ekstra med det sportsfysiologiske hold. Han er klar, men kampen i morgen kommer lidt for tidligt for ham, men han er klar i weekenden, hvis ikke der er noget, der går galt.
Liverpool-spiller med knoglebrud efter sammenstød med Klopp– Kostas [Tsimikas] er fire uger efter sin operation (brud på kravebenet, red.), så han har formentlig brug for to uger yderligere, for vi er nødt til at sikre, at knoglen er stærk og helet, før han deltager i førsteholdstræning.
Liverpool kommer til returopgøret mod Fulham med en 2-1-sejr i bagagen.
Mål og Highlights: Tre gyldne minutter gav Liverpool godt udgangspunkt mod Fulham