NordicBet Ligaen

Helsingør henter offensiv profil hos direkte konkurrent

FC Helsingør har på en og samme tid forstærket sin egen trup, mens de har svækket de direkte konkurrenter i kampen om nedrykning.

Souheib Dhaflaoui skifter fra Næstved til Helsingør.
Foto: FC Helsingør

Han går fra 10 point til 11 point, men nedrykningsdysten slipper han næppe for.

Den 27-årige offensivspiller Souheib Dhaflaoui skifter fra én nedrykningskandidat i Næstved Boldklub til en anden i FC Helsingør.

For Dhaflaoui er der tale om en retur til klubben, som han også repræsenterede på udlån fra FC Nordsjælland i efteråret 2016.

Dhaflaoui er sjette nye ansigt i den nordsjællandske klub denne vinter, og han bliver blandt andet genforenet med anfører Daniel Norouzi, som han fra 2017 til 2019 spillede i alt 39 kampe med i Næstved.

– Det er et spændende projekt her i Helsingør. Jeg har også snakket lidt med Daniel Norouzi, som har fortalt gode ting om klubben og så husker jeg selvfølgelig også positivt tilbage på min tid her.

Helsingør tager afsked med Drost – varme himmelstrøg venter

– Jeg har prøvet at ligge under stregen før og ved, hvad der skal til for at vende situationen. Det er et godt hold, jeg er kommet til, og målet er klart. Jeg er selv teknisk dygtig og kan bruge mit overblik til at tage del i opspillet og fordele boldene, hvilket passer rigtig godt med spillestilen her i Helsingør, lyder det fra Dhaflaoui.

Souheib Dhaflaoui, der har tunesiske rødder, har skrevet under på en kontrakt til og med 2025.

Sammen med FC Helsingør indleder Souheib Dhaflaoui jagten på overlevelse i NordicBet Ligaen den 23. februar, hvor Helsingør tager imod HB Køge og lillebror Youssef Dhaflaoui.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P