Hermansen-konkurrent i Leicester indstiller karrieren
Leicester-målmand Alex Smithies indstiller sin karriere i en alder af bare 33 år.
Han kom til klubben i august 2022.
Nu stopper han – halvandet år senere – uden at have fået så meget som én eneste kamp.
Hvis ikke Alex Smithies er kæmpefan af danske målmand, så er der ikke meget at sige til det. Den 33-årige målmand har nemlig stået bag to af slagsen i Leicester.
Det er dog i lige så høj grad skader, der nu får den engelske målmand til at indstille sin fodboldkarriere.
Smithies har tidligere spillet næsten 500 seniorkampe for henholdsvis Huddersfield, Queens Park Rangers og Cardiff, inden han i august 2022 kom til Leicester – bare ni dage efter, at Kasper Schmeichel var rejst fra klubben.
Officielt: Leicester udlejer dansk målmandI første omgang stod Smithies bag walisiske Danny Ward og siden danske Daniel Iversen i målmandskøen.
I denne sæson har han end ikke været i truppen hos Premier League-nedrykkerne, der i sommer fik tilgang af Mads Hermansen, der har taget sig af stort set alle spilleminutter.