
Officielt: Tidligere Superliga-profil skifter til Æresdivisionen
Han har været rygtet Brøndby ad flere omgange, men det bliver ikke i denne omgang, at Justin Lonwijk trækker den gule trøje over hovedet. Hollænderen er fredag præsenteret i Fortuna Sittard.

Justin Lonwijk skifter fra danskerklubben Anderlecht til midten af Æresdivisionen.
Det står klart fredag, hvor den 24-årige midtbanespiller er præsenteret i hollandske Fortuna Sittard.
Justin Lonwijk spillede 60 kampe i Viborg fra 2021 til 2022, og var ad flere omgang rygtet til Brøndby. Senest i december, hvor Brøndby igen blev sat i forbindelse med hollænderen, men sådan bliver det ikke.
I stedet er Lonwijk præsenteret i Fortuna Sittard på en lejeaftale, der udløber til sommer. Hollænderen er ejet af ukrainske Dynamo Kiev, men har været udlejet til Anderlecht i efteråret.
Her har Lonwijk haft alt andet et succes, og han er således blot noteret for sølle 39 minutters fodbold i efteråret. Og hollænderen ser frem til igen at få tid på banen.
– Det er en vidunderlig mulighed for mig at kunne demonstrere mine kvaliteter på højeste niveau i Holland. De seneste år har jeg været aktiv i udlandet. En stor oplevelse, men jeg er glad for at få chancen på Eredivisie-niveau, udtaler Lonwijk til Fortuna Sittards hjemmeside.
Justin Lonwijks lillebror, Nigel Lonwijk, spillede i klubben i 2021/2022 sæsonen, og her var meldingerne postive om klubben.
– Derudover spillede min bror her for to sæsoner siden, og han var også yderst positiv over for klubben. Det gør skridtet ekstra godt, slutter hollænderen.
Fortuna Sittard indtager 11. pladsen i Æresdivisionen.
