Unai Emery snupper prisen som månedens træner i december
For anden gang i sin tid i engelsk fodbold er spanske Unai Emery blevet kåret til månedens manager.
Han fik prisen i april sidste år og nu er titlen for december også hans.
Aston Villa-manager Unai Emery har slået Jürgen Klopp, Andoni Iraola og David Moyes i kampen om titlen som månedens manager i Premier League for december 2023.
Prisen kommer ovenpå en måned, hvor Aston Villa blot tabte én ud af syv kampe i Premier League, mens Birmingham-klubben på tre dage slog både Manchester City og Arsenal med 1-0 hjemme på Villa Park.
– Jeg er taknemmelig og meget stolt af vores arbejde. Det vigtigste er at være stabil, krævende og forsøge at forbedre sig hver dag, lyder det fra Emery.
Foto: Aston Villa
Med titlen følger Emery nu i fodsporene på Tottenham-manager Ange Postecoglou, der vandt prisen i sæsonens første tre måneder, og Manchester Uniteds Erik ten Hag, der vandt prisen i november.
Månedens spiller i Premier League: Mr. Solanke ladies and gentlemenDe fornemme præstationer i december har katapulteret Aston Villa op på andenpladsen i Premier League.