Klubløs i et halvt år – nu har Riza Durmisi fundet ny klub

Den tidligere danske landsholdsspiller Riza Durmisi er mandag blevet præsenteret i en polsk klub.

Riza Durmisi skal fremover tørne ud for polske LKS Lodz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Riza Durmisi har fundet sig en ny arbejdsgiver.

Han er således mandag blevet præsenteret i LKS Lodz, hvor han har skrevet under på en kort kontrakt for resten af sæsonen.

Det oplyser den polske klub på sin hjemmeside.

Den tidligere danske landsholdsspiller skifter på en fri transfer, efter han har stået uden klub siden i sommer. Han har senest været på kontrakt i italienske Lazio.

Han skal nu forsøge at få vendt skuden i sin nye klub, der aktuel ligger på sidstepladsen i den bedste polske række.

Riza Durmisi slog i sin tid igennem i Brøndby IF, inden han i 2016 blev solgt til spanske Real Betis.

Her fortsatte han sin udvikling og i 2018 gik turen så til Lazio.

Ivan Toney takker danskere: Vil betale Brentford tilbage

Fem år i den italienske hovedstadsklub blev dog blot omsat til 19 kampe i Lazio-trøjen. Den 30-årige venstreback var lejet ud en stor del af tiden.

Riza Durmisi står desuden noteret for 23 kampe på det danske A-landshold. Seneste landskamp var i foråret 2018.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P