Officielt: PSG henter ung brasilianer

Paris Saint Germain starter det nye år med en præsentation af klubbens nye brasilianer - Lucas Beraldo.

PSG henter Lucas Beraldo.
Foto: PSG.fr

Det kommer ikke som den store overraskelse.

Franske Paris Saint-Germain har skrevet kontrakt med den 20-årige brasilianer Lucas Beraldo, der kommer til klubben fra brasiliansk Sao Paulo.

Forsvarsspilleren, som kommer til at bære trøjenummer 35, har i Byernes By skrevet under på en kontrakt for de kommende fem sæsoner.

Præsentationen af klubbens nye spiller er dog i første omgang en smule skjult fra PSG’s side.

I et ‘glædeligt nytår’-opslag på X, hvor en række af PSG’s profiler alle ønsker godt nytår på deres respektive sprog, dukker Beraldo op til allersidst, og med to tommefingre i vejret ønsker han på brasiliansk “Feliz Ano Novo”.

– Jeg er virkelig glad for at komme til så ambitiøs en klub som Paris Saint-Germain. Det her er et vigtigt skridt i min karriere, og et skridt der vil hjælpe mig med at bevæge mig fremad.

– Jeg kan ikke vente på at lære mine nye holdkammerater at kende og at tage mine første skridt i denne trikot, lyder det fra Beraldo.

Beraldo har spillet 24 af Sao Paulos 38 kampe i den brasilianske Serie A, hvor det blev til en 11. plads. I september vandt klubben den brasilianske pokalturneringen med en finalesejr á to kampe over Flamenga. I de to kampe spillede Beraldo fuld tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P