LaLiga

Pedri forsvarer udskældt Xavi: Det har intet på sig

FC Barcelona gik for tredje gang i træk fra banen uden en sejr i bagagen, da klubben søndag aften mødte Valencia. Men opbakningen til klubbens manager, Xavi, er der fortsat i spillertruppen, fortæller Pedri.

Pedri forsvarer udskældt Xavi
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre på stribe.

For tredje gang i træk måtte FC Barcelona gå fra banen uden en sejr, da klubben sent søndag aften krydse klinger med Valencia i LaLiga i et 1-1-opgør.

De to foregående kampe tabte FC Barcelona til henholdsvis Girona i LaLiga, mens der også blev til et skuffende nederlag til Antwerpen i Champions League. Og det får nu de spanske medier til at stille spørgsmålstegn ved klubbens manager, Xavi.

Det var tilfældet efter opgøret, hvor medierne fik fat i FC Barcelonas Pedri. Her blev den unge Barca-profil spurgt ind til sin chef. Blandt andet til rygter om, at Xavi ikke skulle have hundrede procent opbakning i omklædningsrummet.

Men det er ikke rygter, som Pedri giver meget for. Det fortalte han kort og kontant efter opgøret.

– Det har intet på sig. Vi er med vores træner. Vi tror på Xavi, ingen tvivl om det, indleder Pedri uden tøven og fortsætter:

– I den situation, vi er i nu, er vi nødt til at holde sammen. Det er sådan, vi kan vende det her. Det er den eneste måde. Vi står sammen – allesammen.

Medie: Barca vil sælge Lewandowski og købe PL-profil

Med søndagens pointtab mod Valencia er FC Barcelona nu seks point efter LaLigas tophold fra Girona, mens distancen er på fire point op til rivalerne fra Real Madrid.

Begge har desuden en kamp i hånden.

Læs meget mere om kampen mellem Valencia og FC Barcelona herunder

Download Campo app Download Campo app Download Campo app
Barca taber terræn i toppen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P