Serie A

Medie: Zlatan Ibrahimovic kørt i stilling – klar til AC Milan-comeback

Zlatan Ibrahimovic vender angiveligt tilbage til AC Milan, efter han stoppede karrieren i sommer. Denne gang blive det dog på ledelsesgangen.

Zlatan Ibrahimovic tilbage i AC Milan
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I en alder af 41 år stoppede Zlatan Ibrahimovic sin aktive fodboldkarriere denne sommer.

Og med et farvel til fodbolden betød det også et farvel til AC Milan, hvor den store svensker har slået sine folder ad to omgange og oplevet stor succes.

Men noget tyder på, at det bliver til alle gode gange tre. AC Milan har ry for, at hente tidligere klubikoner retur, når karrieren som aktiv stopper. Og det kunne meget vel blive Zlatan Ibrahimovic, der bliver den næste i rækken.

Allerede i starten af november måned begyndte rygterne om et muligt Zlatan-comeback i AC Milan at florere.

Her udtalte klubbens administrerende direktør, Giorgio Furlani, at man da ville tale med Zlatan om muligheden for at vende ‘hjem’ til AC Milan i en position på ledelsesgangen.

Og ifølge den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, tyder meget nu på, at parterne er nået til enighed.

Medie: Stjerne står i spidsen for Erik ten Hag-kritiske United-spillere

Zlatan Ibrahimovic bliver angiveligt en del af AC Milans bestyrelse, hvor han vil arbejde tæt sammen med klubbens ejere.

Målet er, at Zlatan skal hjælpe klubben og spillertruppen med at præstere på højst muligt niveau i de kommende måneder og år, skriver Romano, som desuden kan fortælle, at der ikke bør gå længe før, at der bliver meldt noget ud officielt.

Fan-kaos mellem Standard Liege og Anderlecht får store konsekvenser: Ingen udefans i to sæsoner

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P