Medie: Tottenham og Manchester United kæmper om Premier League-stopper
Både Tottenham og Manchester United skulle være på jagt er en defensiv forstærkning, og her er de to storklubber angiveligt faldet over den samme.
Både Manchester United og Tottenham vil forstærke defensiven denne vinter.
Problemet for de to Premier League-storklubber er dog ifølge Football Insider, at begge har fået øjnene op for den samme spiller, som klubberne har fundet i Crystal Palace.
Manchester United og Tottenham meldes således varme på danske Joachim Andersens makker i det centrale Crystal Palace-forsvar, Marc Guehi.
De to klubber har ifølge Football Insiders viden holdt godt øje med den 23-årige stopper i noget tid, og både Manchester United og Tottenham har kunnet lide, hvad de har set.
Det forlyder, at Manchester United skulle være længst fremme i jagten på Marc Guehi. Klubben skulle angiveligt være villig til at betale 45 millioner pund for Marc Guehi – svarende til i omegnen af 290 millioner kroner.
Det er dog fortsat et godt stykke under Crystal Palace’ vurdering af Marc Guehis værdi. The Eagles skulle således kræve hele 60 millioner pund for Marc Guehi, hvilket svarer til 520 millioner danske kroner.
Foruden vurdering af Marc Guehi, hvor klubberne ser ud til at være et godt stykke fra hinanden, så skulle der også være andre udfordringer, der kan sætte en stopper for en januar-transfer af Marc Guehi.
Medie: United jagter midtbaneforstærkning hos ærkerivalenIfølge mediet virker det ikke til, at Marc Guehi har travlt med at forlade Crystal Palace, hvor han har det godt og har et stort ansvar. Derudover ønsker klubben ligeledes at holde på den 23-årige englænder.
Derfor synes en transfer i det kommende transfervindue i starten af 2024 langt væk, mens der muligvis kan opstå en ny chance til sommer.
Marc Guehi har spillet i Crystal Palace siden sommeren 2021, hvor han skiftede til klubben fra Chelsea. Siden er det blevet til 99 kampe for klubben med fem mål og en enkelt assist til følge.
Parterne har fortsat kontrakt på hinanden frem til sommeren 2026.