Belgisk fan-kaos får store konsekvenser: Ingen udefans i to sæsoner

Gentagne uroligheder blandt fansene i de indbyrdes opgør mellem Anderlecht og Standard Liege har nu fået klubberne til at udelukke udefans frem til sommeren 2025.

Anderlecht og Standard Liege udelukker udefans til sommeren 2025
Foto: Johan Eyckens/AFP/Ritzau Scanpix

Der var store uroligheder, da Anderlecht og Standard Liege tørnede sammen i den forgangne uge, i hvad der betegnes som den belgiske ‘El Classico’.

Gæsterne fra Standard Lieges fans gik mere eller mindre amok i forbindelse med kampen, hvor der blandt andet blev ødelagt sæder, som efterfølgende blev kastet på banen.

Selve opgøret endte med en sejr til Anderlecht på 2-0, hvor danske Anders Dreyer blandt andet stjal showet. Men selvom kampen for længst er ovre, så har urolighederne på tribunen nu fået et stort efterspil.

Anderlecht og Standard Liege er således gået sammen om at komme fanurolighederne til livs.

Og det har man tænkt sig at gøre ved at udelukke udefans i indbyrdes opgør mellem klubberne i en lang periode fremover… En meget lang periode. Det oplyser klubberne i en fælles pressemeddelelse.

Dermed er det slut med at tage på udebanetur til de indbyrdes opgør mellem Anderlecht og Standard Liege i halvandet år ud i fremtiden. Nærmere bestemt helt frem til sommeren 2025… Som minimum.

– Det, der skulle have været et af de store øjeblikke i belgisk fodbold, har ofte vist sig at være en skuffelse for fans af sporten i de senere år. På trods af omfattende sikkerhedsforanstaltninger endte Clasico i voldelige sammenstød og omfattende materielle skader, skriver klubberne og fortsætter:

– Clasico, som for de fleste fans er baseret på en sund rivalisering, er kommet ud af kontrol fire gange i løbet af de sidste seks år på grund af en lille gruppe tilhængere på begge sider.

Kølig Delaney efter belgisk derby: I Danmark kaster de med rotter

Både Anderlecht og Standard Liege begræder, at man nu har været nødsaget til at træffe denne beslutning, men er samtidig indforstået med, at der er brug for en tænkepause.

– Begge klubber beklager dybt denne beslutning og er klar over, at den også vil påvirke nogle af de mest velmenende og loyale tilhængere, men de ønsker at sende et stærkt signal om, at vold ikke hører hjemme på og omkring et fodboldstadion.

Det slås fast, at beslutningen om at spille indbyrdes kampe uden udefans gælder frem til sommeren 2025. Dette er dog et minimum og kan forlænges, hvis klubberne mener, at dette er det rette at gøre.

Følg Campo på Facebook
Medie: Stjerne står i spidsen for Erik ten Hag-kritiske United-spillere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P