SIF-keeper efter pragtkamp: Roser ikke mig selv

Til trods for at have stået en fantastisk kamp mod F.C. København i Oddset Pokalen lørdag vil Silkeborg IF's Nicolai Larsen ikke rose sig selv.

Nicolai Larsen vil ikke rose sig selv, til trods for at han stod en pragtkamp mod FCK lørdag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lørdag aften fuldendte Silkeborg IF arbejdet i Oddset Pokalens kvartfinale, da de slog de forsvarende mestre fra F.C. København ud.

Holdet fra Søhøjlandet kan især takke deres kaptajn og målmand, Nicolai Larsen, som stod en helt fantastisk kamp.

Dog er den erfarne keeper ikke meget for at pege på sig selv som en primær faktor for videre avancement, da han stiller op til interview efter kampen.

– Det var en fed kamp, og vi ender med at gå videre. Jeg roser ikke mig selv, jeg roser holdet. Jeg ved godt, at som målmand der kan man lynhurtigt være verdens bedste, og man kan lynhurtigt også være verdens dårligste. Det her er en holdpræstation, lyder det fra Nicolai Larsen til Viaplay.

SIF-keeperen slipper dog ikke så let, og han bliver spurgt, om ikke han synes, at han spillede godt, hvortil han har et meget kort og præcist svar:

– Vi vandt. Så godt.

Utilfreds Neestrup efter pokal-exit: Klart bedre end os i Parken

Silkeborg IF er i semifinalen i Oddset Pokalen for andet år i træk efter lørdagens succes. Sidste år var de oppe imod AaB, som trak det længste strå og spillede sig i finalen mod FCK.

FCK vandt finalen med 1-0.

Se hele interviewet med Nicolai Larsen i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P