
Bekræftet: Real Madrid-profil ude med skade
Real Madrids Dani Carvajal måtte lade sig udskifte i pausen i lørdagens kamp mod Granada med en skade. Nu er klubben ude med seneste nyt om den spanske forsvarsspiller.

Dani Carvajal bar Real Madrids anførerbind i lørdagens hjemmekamp mod Granada.
Han måtte dog aflevere det allerede i pausen, for her lod den 31-årige spanier sig udskifte med en skade.
Klubbens medicinske stab har nu diagnosticeret Dani Carvajal, og mandag er Real Madrid ude med seneste nyt om den rutineret forsvarsspiller.
I en kort pressemeddelelse på sin hjemmeside skriver Real Madrid, at spilleren har fået en muskelskade.
– Efter tests udført på vores spiller Dani Carvajal af Real Madrids medicinske stab, er han blevet diagnosticeret med en skade i soleusmusklen i venstre ben.
Soleusmusklen sidder i læggen, og det er altså her, at Carvaral er blevet skadet.
Der resterer fire kampe i dette kalender år for Real Madrid, og den næste kamp er på lørdag mod Real Betis i La Liga.
