International Fodbold

Video: Dobbelt dansk gav fire point i Japan

I Japan har de stor tiltro til landets to danske spillere, og søndag morgen levede både Kasper Junker og Alexander Scholz op til forventningerne.

Kasper Junker og Alexander Scholz scorede begge i Japan.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix & Nagoya Grampus

Når der bliver dømt straffe i Japan, kigger klubberne mod deres dansker. Hvis de da har en.

Det har både Urawa Reds og Nagoya Grampus, og tidlig søndag morgen dansk tid fik de to japanske J-League-klubber to meget ens straffspark.

I begge tilfælde var der nemlig tale om en hands-forseelse, som begge krævede gennemsyn ved VAR-skærmen.

Derfor var det op til henholdvis Alexander Scholz hos Urawa Reds og Kasper Junker hos Nagoya Grampus, og ingen af de to danskere skuffede.

Alexander Scholz’ straffesparksscoring faldt efter en lille times spil i Urawa Reds udekamp mod Sapporo – en kamp danskerklubben endte med at vinde 0-2.

For Kasper Junkers vedkommende betød scoringen i fem minutters overtid, at Nagoya Grampus reddede et enkelt point med fra 1-1-kampen hjemme mod Kashiwa.

Du kan se begge danskerscoringer herunder.

Alexander Scholz’ mål for Urawa Reds:

Kasper Junkers mål for Nagoya Grampus:

Kampene tidlig søndag morgen var 34. og sidste spillerunde i den japanske J-League, hvor Michael Laudrup og Andres Iniestas tidligere klub, Vissel Kobe, allerede havde sikret sig klubbens første japanske mesterskab nogensinde.

For Scholz og Urawas vedkommende var de tre point ikke nok til at nå forbi Hiroshima på ligaens tredjeplads, da Hiroshima også selv vandt, og Urawa må derfor nøjes med en fjerdeplads.

Det ene point sikrede Kasper Junker og Nagoya Grampus en sjetteplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P