3F Superligaen

Enige Bashkim og Krogh om hjemmebanekompleks: Det er vanvittigt

OB har tabt seks ud af sæsonens otte hjemmekampe og har stadig den første sejr til gode. Søndag eftermiddag er sidste chance for at bryde hjemmebanekomplekset i dette efterår.

OBs Bashkim står med hænderne ned langs siden og råber ud i luften i ærgerlse.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Nul sejre i otte kampe og nederlag til blandt andet Hvidovre, Vejle og Lyngby.

Der har ikke været meget at juble over for de fynske fans, når det lokale superligahold har spillet på hjemmebane i denne sæson.

Sølle to point har OB skrabet sammen i sæsonens otte hjemmekampe, hvor den første sejr fortsat lader vente på sig. Søndag eftermiddag får OB sidste skud i bøssen i dette efterår, når FC Nordsjælland gæster Fyn.

Den dårlige hjemmebanestatistik er da også svær at forstå for Bashkim Kadrii og resten af OB-truppen.

– Vi synes, det er vildt. Det er vanvittigt, at vi ikke har vundet en kamp på hjemmebane endnu. Vi skal gøre alt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få den hjemmebanesejr mod FC Nordsjælland, fortæller den 32-årige angriber til Campo.dk.

OB midlertidige cheftræner, Søren Krogh, var manden med ansvaret i den seneste hjemmekamp mod Hvidovre. Her tabte OB med 0-2 mod Superligaens sidsteplads, og Krogh er da også helt enig med Bashkim.

– ‘Vanvittigt’ er det rigtige ord. Vi er ikke et sted lige nu, hvor vi kan dominere og kontrollere kampe, og den accept skal vi omfavne og tage ind mod Nordsjæland.

– For det er jo det, der har været billedet, hvis man skal forsøge at finde en forklaring.

Imponeret OB-træner om kommende modstander: De er så giftige

OB har hentet langt de fleste af sæsonens point på udebane, hvor holdet har været mindre dominerende på bolden. Senest mod Randers, hvor fynboerne vandt 0-1.

Søren Krogh ønsker at bringe den samme indstilling ind til efterårets sidste kamp søndag eftermiddag mod FC Nordsjælland.

– Vi skal rent mentalt turde at overlade lidt af initiativet til modstanderen, og erkende, som hold, men også individuelt, at det er der, vi måske har bedst mulighed for at skabe resultat lige nu, fortæller Søren Krogh.

OBs kamp mod FC Nordsjælland fløjtes op klokken 14 og kan ses på TV3Sport og Viaplay.

Få det fulde overblik over søndagens kampe i TV lige her.

Bashkim om afgående cheftrænervikar: Vi er glade for Søren Krogh

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P