
Daramy var i hopla i sikker Reims-sejr
Mohamed Daramy havde en finger med i spillet i begge mål, da Reims slog Strasbourg i Ligue 1.

Foto: Francois Nascimbeni/AFP/Ritzau Scanpix
Mohamed Daramy var velspillende fredag aften.
Her spillede danske landsholdswing en klar hovedrolle i Stade Reims’ 2-1-sejr over Strasbourg.
I hvert fald havde han en finger med i spillet ved begge Reims-scoringer og lagde både op og scorede et mål for sin franske klub.
Danskeren rørte allerede på sig efter 10 minutter, hvor han lagde op til 1-0-scoringen.
Kort inden pausen var han så selv på pletten, da han scorede målet til slutresultatet 2-1.
Kevin Gameiro scorede i slutminutterne, men pyntede blot på resultatet for udebaneholdet.

Det var Daramys fjerde assist og tredje scoring i Ligue 1 i indeværende sæson.