3F Superligaen

Store bøder til FCK og Brøndby efter derby

F.C. København og Brøndby IF er begge blevet idømt store bøder efter det seneste derby mellem de to ærkerivaler.

F.C. København og Brøndby IF er begge blevet straffet med store bøder efter det seneste derby i Superligaen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

150.000 kroner i bøde.

Det er, hvad både F.C. København og Brøndby IF er blevet idømt efter det seneste derby i Parken den 12. november. Det oplyser Fodboldens Disciplinærinstans.

Derudover straffes FCK også yderligere, da capo-tårnet skal være lukket i næste hjemmekamp, som er mod AGF på søndag.

FCK’s bøde og straf skyldes den enorme mængde røg fra fansene, som endte med at udsætte kampen i otte minutter og 35 sekunder.

Kampens dommer, Mads-Kristoffer Kristoffersen, har indberettet 39 styk antændt pyroteknik fra FCK-fansene.

Bøden på 150.000 kroner kan appelleres – det kan straffen med det lukkede capo-tårn ikke.

Brøndbys bøde skyldes 74 stykker antændt pyroteknik, én antændt raket og kast med to styk pyroteknik.

Derudover blev der kastet med ølkrus og cirka 10 mønter.

Brøndby har mulighed for at appellere bøden.

Opgøret mellem de to ærkerivaler endte 0-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P