Bundesligaen

Medie: Dommer dømte med overrevet korsbånd – nu risikerer han at misse EM

Felix Brych risikerer at misse sommerens slutrunde i EM, efter han tilsyneladende har revet sit korsbånd over.

Dommer Felix Brych har revet sit korsbånd over.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Med en halv time spillet af lørdagens opgør mellem Eintracht Frankfurt og Stuttgart gik det galt.

Kampens dommer, 48-årige Felix Brych, røg pludseligt i græsset i et solouheld.

Efter en kort afbrydelse og en let omgang behandling fandt han dog vej til grønsværen igen, hvorefter han dømte resten af første halvleg færdig.

At han formåede at dømme det sidste kvarter efter sit styrt er faktisk lettere imponerende.

I hvert fald skriver flere medier, herunder Sportbible, at den tyske dommer rev sit korsbånd over i uheldet.

Hvis det er tilfældet, så er sæsonen formentlig slut for den garvede topdommer.

Samtidig er udsigten til at dømme ved EM til sommer, der afvikles på ‘hjemmebane’ i Tyskland, ikke videre positiv.

Stuttgart endte med at vinde opgøret 1-2.

Du kan se en video af Felix Brychs uheld i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P