3F Superligaen

Oliver Sørensen drømmer om Bundesligaen – Det er ikke lige nu

Oliver Sørensen har vist målfarlighed, efter han har spillet sig fast ind på den centrale midtbane hos FC Midtjylland. Han drømmer om Bundesligaen, men det behøver ikke være lige nu.

Oliver Sørensen vil gerne til Bundesligaen, men han har ikke travlt.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han er den spiller, der har spillet flest kampe for FC Midtjylland i denne sæson.

I alt er det blevet til 22 af 24 mulige kampe for Oliver Sørensen, der ligner en af de første spillere på Thomas Thomasbergs holdkort, og i de sidste par måneder har han krydret gennembruddet med scoringer mod F.C. København, OB og FC Nordsjælland.

Den ydmyge fynbo er glad for den opadgående formkurve, og presser man ham en smule på maven, så vil han gerne indrømme, at han drømme om en dag at blive det næste store FCM-salg.

– Det håber jeg da på, at jeg kan blive [..] Lige nu er jeg glad for at være her og for at det går godt, og så må vi se på, hvornår det kan blive aktuelt.

– Jeg vil rigtig gerne til Tyskland og spille i Bundesligaen, det er målet. Jeg kan godt lide tysk fodbold, der er masser mål og masser gang i den. Det er hold, der gerne vil fremad med power og dynamik, og det synes jeg, jeg passer lige ind til, siger Oliver Sørensen til Viasat.

Sportschef ikke klar til at sælge

Selvom Oliver Sørensen har lagt på i sit spil og formentlig allerede har øget sin værdi ganske betragteligt, så er planen ikke at skyde ham afsted allerede denne vinter.

FC Midtjylland forlænger med midtbanespiller

Det afslører FC Midtjyllands-sportschef Svend Graversen.

– Nej det er det ikke. Vi har brugt sommeren på at bygge et hold op, som skal være konkurrencedygtigt, og der har Oliver kæmpet sig ind og gjort det rigtig godt, så det er ikke det, der står i sol, måne og stjerner lige nu.

– Det hold, vi har bygget op, vil vi beholde så længe som muligt, men i sidste ende er det jo markedet [..] Det er det her hold, vi regner med, også skal stå her til næste år, så Oliver skal bare blive ved med at gøre det godt, så sker det, der sker. Forhåbentlig er det endnu større sportslig impact, og på et eller andet tidspunkt, så er det nok også et salg, der ligger ude i horisonten, siger Svend Graversen til Viaplay.

Oliver Sørensen forlængede sin kontrakt i FC Midtjylland i marts. Den nye kontrakt løber helt til og med 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P