3F Superligaen

Ingason trøstede udvist Lind: Jeg havde lidt ondt af ham

FC Midtjyllands Sverrir Ingasson viste stor sportsmanship, da trøstede en grædefærdig Alexander Lind, der måtte forlade mandagskampen i Superligaen med et rødt kort.

Sverrir Ingason trøstede Alexander Lind
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Faktisk var han hurtigt over ham, men Sverrir Ingason kunne godt se, at Alexander Lind næppe havde brug for hverken formaninger eller en sviner.

Silkeborgs superligatopscorer, Alexander Lind, fik i mandagskampen mod FC Midtjylland direkte rødt kort, efter han kom alt for sent i en tackling med FC Midtjyllands østrigske målmand Martin Fraisl.

Silkeborg-profilen undskyldte straks, og tårevæddet forlod han banen, mens Fraisl modtog behandling.

På vej fra banen fik Lind det, der lignede opmuntrende ord fra sin islandske mostander.

– Det er vanskeligt. De løber begge efter bolden. Han (Alexander Lind, red.) bestemmer sig for at glide. Jeg havde lidt ondt af ham, for det var ikke med vilje. Jeg kunne bagefter se, at han ikke helt vidste, hvad der var sket. I den slags situationer er det lige meget, hvad der er sket. Vi må stå sammen, og det vigtigste er, at Martin [Fraisl] har det godt. Han er ved bevidsthed, og det er det vigtigste, sagde Sverrir Ingason efter kampen til Viasat og uddyber om Alexander Lind:

– Han er en ung spiller med fremtiden for sig. Det er altid vanskeligt, når sådan noget sker. Jeg ved, at han ikke forsøgte at skade nogen. I fodbold og sport sker sådan noget. Det vigtigste er, at han har det godt, lød det fra Ingason.

Mål og Highlights: Drama og rødt kort til topscorer da FCM sejrede sikkert i Silkeborg

FC Midtjylland spillede sig med sejren op på siden af F.C. København helt i toppen af Superligaen, og kampens første målscorer var fint tilfreds efter mandagens sejr over lokalrivalerne.

– En god sejr for holdet. Specielt i anden halvleg føler jeg, at vi er i fuld kontrol; Vi skaber mange chancer og scorede også tre mål, så jeg er bare rigtig glad for sejren, lyder det fra Ingason.

30-årige Sverrir Ingason kom til FC Midtjylland fra græske PAOK i juli.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P