Trods elendig kvalifikation: Nordirsk landstræner vil slutte kvalifikation godt af mod Danmark

Det nordirske landshold gik ind til EM-kvalifikationen med håbet om nationens bare anden deltagelse ved en EM-slutrunde, men briterne har storskuffet.

Den nordirske landstræner vil slutte godt af mod Danmark.-
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det har på alle måder været en ganske miserabel EM-kvalifikation, Nordirland har haft gang i.

I sine ni kvalifikationskampe er det kun blevet til to sejre – begge over miniputterne fra San Marino – og forud for mandagens kamp mod Danmark, har nordirerne tabt både ude og hjemme til såvel Slovenien, Finland og Kazakhstan samt ude til Danmark.

Alligevel ser landstræner Michael O’Neill det som bydende nødvendigt, at nationen slutter kvalifikationen af med et godt resultat mod Danmark.

– Vi ønsker selvsagt at slutte stærkt af, hvis vi kan. Det er en vanskelig kamp mod en topnation, som allerede har sikret sin plads ved næste sommers slutrunde, siger Michael O’Neill ifølge BBC.

Nordirland faldt fredag helt sammen i udekampen mod Finland, hvor et efterslæb på 1-0 ved pausen udviklede sig til et 4-0-nederlag i anden halvleg.

Det store nederlag til finnerne er meget ukarakteristisk for det nordirske landshold, der trods sine syv nederlag indtil videre kun har tabt én kamp yderligere med mere end ét mål – 4-2-nederlaget i Slovenien i september.

Finland banker Nordirland i Danmarks pulje

– Vi er nødt til at slå tilbage efter skuffelsen fredag aften, hvor anden halvleg løb fra os, og vi er nødt til at forsøge at rette op på det. Man vil altid slutte godt af, når der er en pause [til de næste landskampe i marts]. Det er bydende nødvendigt for os som gruppe med spillere og stab at forsøge at slutte godt af, lyder det fra O’Neill.

Nordirland har forud for kampen mod Danmark mandag aften tabt femkampe med 1-0 – blandt andet kampen i Parken, hvor Jonas Winds scoring kort efter pausen blev udslagsgivende, efter nordirerne som bekendt fik et udlignende mål annulleret dybt inde i overtiden.

Katastrofen lurede i Parken – Wind og VAR gjorde forskellen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P