Ny undersøgelse: Premier League-klubber kæmper med skader som aldrig før
De engelske Premier League klubber har ekstraordinært store skadesproblemer, viser en ny undersøgelse. Sidste års VM får en del af skylden.
Den engelske Premier League er i store problemer.
Skadesproblemer!
Flere hold som Newcastle og Manchester United har store problemer med skader, og stigningen af skader i denne sæson er indtil nu på 15 procent sammenlignet med de fire foregående sæsoner. Det skriver engelske BBC med data fra selskabet premierinjuries.com.
Det er velkendt, at Newcastle og Manchester United har et højt antal skader. Blandt andre er Christian Eriksen og Rasmus Højlund begge skadet for Manchester United, men også profiler som Casemiro, Martinez, Evans, Shaw og Wan-Bissaka er ude for Erik ten Hag og United.
Newcastle har hele 14 spillere fraværende, hvor Fabian Schär, Dan Burn, Callum Wilson, Harvey Barnes, Sven Botman, Alexander Isak og Miguel Almerion er de mest prominente navne, der døjer med skader, og hos Manchester City er ligaens måske største profil Kevin De Bruyne ude med en skade i baglåret.
Og netop fiberskader i baglåret er et af de største problemer, viser undersøgelsen.
I denne sæson har der været en enorm stigning på hele 96 procent af baglårsskader sammenlignet med sidste sæson. I indeværende sæson er der 53 hændelser, hvilket er 26 flere end i 2022-23 sæsonen, og der er tale om en stigning på 55 procent sammenlignet med tidligere gennemsnit, skriver BBC.
– Udefra lignede det i en periode, at tingene vendte tilbage til normaliteten, men i virkeligheden er situationen, at vi stadig lider lidt af tømmermænd fra VM 2022, forklarer teamet, der står bag undersøgelsen.
I artiklen forudser de også blot større skadesproblemer for Premier League-holdene henover det stramme traditionelle juleprogram kaldet Boxing Day.
Hvad er Boxing Day – og hvorfor hedder det Boxing Day?