International Fodbold

Barça-stjerne gik grædende fra banen med skade i spansk sejr: Ser seriøst ud

Spaniens 3-2-sejr over Georgien i EM-kvalifikationen søndag aften blev overskygget af en grim skade til en FC Barcelona-stjerne.

Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndag aften sikrede Spanien gruppesejren i EM-kvalifikationens gruppe A.

Det gjorde de med en sejr på 3-1 over Georgien, som for længst er ude af billedet i forhold til en plads til EM 2024.

Trods pligtsejren var det dog ikke alt, der så lige godt ud for Spanien. En af de helt store talenter måtte nemlig udgå med en skade tidligt i kampen – og det så ikke sjovt ud.

I første halvleg fik Robin Le Normand scoret allerede efter fire minutter, men georgiernes helt store stjerne, Khvicha Kvaratskhelia, fik udlignet blot seks minutter senere.

Efter 26 minutter trådte FC Barcelonas stortalent Gavi forkert ned efter at have tæmmet bolden og fik, hvad der ligner, et vrid i sit højre knæ.

Han måtte dermed udgå tidligt i stor smerte og med tårer i øjnene.

Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix

Den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano skriver, at det ikke ser godt ud for Gavi.

Han skriver, at de første tests er klaret, og det ser ud til, at det er en ‘større knæskade’. Den unge spanier vil blive testet yderligere over det næste døgn.

I anden halvleg scorede spanierne efter 55 minutter, da en anden Barça-spiller var i centrum. Her var det Ferran Torres, der fik bolden i nettet efter et oplæg af José Gayà.

Georgiens Luka Lochosvili fik sig også en uheldig hovedrolle, da han sendte bolden i eget mål efter 72 minutter.

Sejren betyder, at Spanien sikrer sig førstepladsen i EM-kvalifikationens gruppe A med 21 point, mens Skotland, som spillede lige op med Norge, ender på andenpladsen med 17 point.

Herunder kan du læse om aftenens øvrige kampe, hvor Portugal fortsatte sejrsstimen, og Liechtenstein tabte trods næsten en hel kamp i overtal:

Ustoppelige Portugal sejrer igen – 10 ud af 10

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P