Dansk Fodbold

Dansk målhelt erkender udfordringer: Vi er kommet godt igennem det

Joakim Mæhle erkender, at Danmark har været inde i en svær periode. Han er dog meget tilfreds med kvalifikationen til EM og kampen mod Slovenien.

Joakim Mæhle scorede for Danmark mod Slovenien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark har gjort det igen.

For fjerde slutrunde i træk skal herrelandsholdet. Det står klart, efter Slovenien blev besejret med 2-1 i Parken fredag aften.

Det skyldes ikke mindst Joakim Mæhle, der scorede Danmarks første mål i kampen. Efterfølgende var den danske landsholdsback forståeligt nok fyldt med lykke, men han erkendte samtidig, at det har været udfordrende for holdet på det seneste:

– Det har været lidt hårdt, og vi har haft nogle perioder, hvor vi har skullet kæmpe lidt ekstra, men vi har drømt om den her aften lige siden, vi startede på kvalifikationen, siger han til TV 2 Sport og fortsætter:

– Så er det rigtigt nok, at vi har kæmpet, men jeg synes, at vi kommet godt igennem det, og jeg synes, at vi spiller en rigtig god kamp i dag, slutter han.

Joakim Mæhle spillede hele kampen for Danmark og kunne se holdkammeraten Thomas Delaney blive matchvinder i anden halvleg.

Finland banker Nordirland i Danmarks pulje
Ingen Peru-debut til Sonne: Sorteret fra igen
Det store overblik: Flere nationer skal til EM 2024 – afgørende dueller venter i flere grupper

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P