3F Superligaen

FCM-back er ny i Superligaen: I Tjekkiet var de ikke hurtige som kampfly

Adam Gabriel blev i slutningen af august præsenteret som ny mand i FC Midtjylland. Han har nu haft tid til at lære Superligaen lidt bedre at kende og kan derfor sætte ord på, hvordan han oplever landets bedste række.

FC Midtjyllands Adam Gabriel om forskellen på Superligaen og fodbold i Tjekkiet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Indtil sidst i august havde Adam Gabriel aldrig spillet i andre ligaer end de tjekkiske.

Det fik han og FC Midtjylland dog lavet om på, da den 22-årige back blev hentet til den midtjyske hede fra Sparta Prag.

Her midt i november står Adam Gabriel nu noteret for ni kampe i Superligaen, hvilket også har gjort ham i stand til at sammenligne den bedste danske række med den type fodbold, han tidligere har været så vant til.

FCM-backen er ikke særlig meget i tvivl om, hvilken forskel han har bidt mest mærke i efter sit skifte til dansk fodbold.

Der er nemlig stor forskel på typerne i Danmark sammenlignet med i Tjekkiet.

– I Danmark ved du aldrig, hvilken type modstander, du kommer til at stå overfor.

– I Tjekkiet er det ofte den samme type, du spiller imod. De har en fin teknik, men er sjældent hurtige som et kampfly.

– I Danmark skal man være forberedt på at spille mod alle typer. Den ene gang kan det være mod en virkelig stærk spiller, næste gang en teknisk modstander, en klog spiller eller en hurtig spiller. Det er aldrig til at vide.

– Det er fantastisk, for det kan man virkelig lære meget af, siger han til campo.dk.

Er der en type, du foretrækker at stå overfor?

– Det ved jeg ikke rigtig. Jeg kan huske min første kamp her mod FC Nordsjælland, hvor jeg stod overfor en spiller (Ibrahim Osman, red.), der var vanvittig hurtig – og det var ikke en særlig god kamp for os.

– Men jeg kan gode lide, når der er dueller og jeg kan få lov til at jagte en spiller – også de hurtigste, siger han.

Medie: Newcastle jagter tidligere FCM’er – kan give guldregn i klubkassen

Adam Gabriel spillede senest fra start, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mødtes for anden gang i denne sæson.

Modsat første opgør hvor Farum-klubben vandt 3-0, blev det denne gang til en 2-0-sejr for FCM hjemme på MCH Arena.

Adam Gabriel måtte dog forlade opgøret tidligt med en skade.

FC Midtjylland indtager lige nu tredjepladsen i Superligaen, a point med Brøndby IF på andenpladsen. F.C. København topper tabellen med tre point ned til de to.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P