Medie: Flere Premier League-klubber meldes på banen i jagten på Roony Bardghji
Rækken af europæiske storklubber, der vil have fingrene i F.C. Københavns Roony Bardghji, vil næsten ingen ende tage.
Roony Bardghji har for alvor slået sit navn fast i europæisk fodbold.
Med sin afgørende scoring for F.C. København til 4-3 mod mægtige Manchester United har storklubber rundt om i de største ligaer i Europa noteret sig navnet.
Forleden forlød det, at fire storklubber fra fire forskellige ligaer skulle jagte Roony Bardghji. Her lød det, at interessen skulle være stor fra Chelsea, FC Barcelona, Bayern München og Ajax. Siden er også Manchester United blevet tilføjet til listen over bejlere til Roony Bardgjhi.
Mandag formiddag er der så igen rygter, der sender F.C. København-juvelen til udlandet og til store europæiske adresser.
Denne gang er det engelske The Sun, der er kommet i besiddelse af oplysninger, der skulle sende Roony i retningen af tre Premier League-klubber og en enkelt fransk klub.
Fællesnævneren i forhold til tidligere rygter er Chelsea FC, som altså bliver meldt meget interesseret i Roony Bardghji. Newcastle og Crystal Palace bliver ligeledes meldt varme på den 17-årige FCK’er, mens fransk Nice også følger ham tæt.
Fodboldverdenen kan ikke få nok af Roony Bardghji: Overhaler Bellingham, Messi og HaalandRoony Bardghji står i denne sæson noteret for 23 kampe med 1o mål til følge for F.C. København. I alt har den snart 18-årige svensker spillet 65 kampe, hvor han har bidraget med 15 mål og en enkel assist for hovedstadsklubben.
Roony Bardghji er i skrivende stund fortsat på kontrakt i F.C. København frem til den 31. december 2025.
Gense alle mål og highlights fra det dramatiske Champions League-opgør mellem F.C. København og Manchester United herunder
Mål og Highlights: FCK besejrer Manchester United i episk drama