
Danskerne var i hopla i vildt seksmålsdrama mellem Nijmegen og Twente
Der var smæk for skillingen, da Nijmegen og Twente tørnede sammen i Æresdivisionen og førstnævntes danskere spillede en kæmpe rolle i seksmåldsremiset.

Danskerne var i hovedrollerne.
Det var det i hvert fald i lørdagens opgør mellem Twente og Nijmegen, som endte med en seksmålsdeler.
I startopstillingen for Nijmegen var både Lasse Schöne, Mathias Ross og Magnus Mattsson, og især de to sidstnævnte stjal opmærksomhed i 3-3-opgøret.
Twente lagde ellers bedst ud i første halvleg og kunne gå til pause med en 1-0-føring, inden det tog fart for udeholdet efter pausen.
Her lagde Mathias Ross ud med at score udligningen kort efter pausen, og små tyve minutter senere havde Magnus Mattsson så lagt op til to scoringer, som sendte Nijmegen på nærmest uundgåelig sejrskurs.
Men Twente hang i og fik på det sidste kvarter sat både reduceringen og udligningen ind, så pointene endte med at blive delt.

Dermed sætter Twente på ny point til i toppen af Æresdivisionen og ligger på andenpladsen seks point bagved PSV Eindhoven, der har en kamp i hånden.