3F Superligaen

Steffen Højer irriteret over tv-eksperter: Alexander Lind er ikke heldig

Alexander Lind har scoret ni mål i 11 kampe i denne sæson, og selvom mange af målene er riposter og 'tap-ins' i feltet, så er Lind alt andet end heldig, mener U21-landstræner Steffen Højer.

Silkeborgs Alexander Lind reagerer, efter han har scoret sit andet mål til 2-0 under superligakampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF i Silkeborg søndag den 24. september 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Alexander Lind er i disse dage samlet med U21-landsholdet forud for tirsdagens vigtige EM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet.

Lind har været en af sæsonens helt store åbenbaringer ikke bare for Silkeborg, men for hele Superligaen, hvor angriberen blandt andet har gjort sig bemærket med mål i syv kampe i streg.

U21-landstræner Steffen Højer roser den giftige spydspids, som scorer mange såkaldte ‘lette’ mål, men Højer, som selv er gammel Superliga-topscorer, ved, at der ligger hårdt arbejde bag.

– Nogen gange, når jeg ser kampe på tv, og jeg kan høre, der bliver sagt “jamen, han også heldig, han er lige der, hvor bolden lander”. Det kan godt irritere mig, fortæller landstræneren til Campo.dk

– Det han gør, og har gjort i lang tid, det er, at han jager alle de rigtige bolde. Nogen gange skal man tage 10-15-20 løb før den der ripost kommer fra målmanden, som man bare stille og roligt kan lægge ind.

Mål og Highlights: Silkeborg ydmygede OB i ny Alexander Lind-opvisning

Højer roser særligt Alexander Linds fysik, som har gjort ham til lidt af en mundfuld for mange forsvarer i Superligaen.

– Jeg synes, han har været stærk, dygtig og effektivt afsluttende, slutter U21-landstræner Steffen Højer.

Lind, Højer og de danske U21-drenges kamp mod Tjekkiet spilles tirsdag klokken 18.

Topscorer Lind håbede ikke på landsholdsudtagelse: Ville være på en billig baggrund

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P