Saudi-boss kan ikke se problemet: Hvorfor ikke?
Thomas Müller har tilbragt hele sin karriere i Bayern München, men til sommer står han uden kontrakt - og hvorfor skulle han så ikke kunne fortsætte i Saudi-Arabien?
Han kom til Bayern München som ung, og har sidenhen vundet alt, hvad der er muligt at vinde med den sydtyske storklub.
Til sommer har Thomas Müller været i Bayern München i 24 år, men som det ser ud nu, så løber hans kontrakt ud.
Bliver det ikke til en forlængelse mellem de tyske parter, skal han dog nok ikke være bange for, at der ikke er andre muligheder.
I hvert fald kan Carlo Nohra, der er COO for Saudi Pro League, ikke se, hvad der skulle afholde ham fra at tørne ud for en saudiarabisk klub næste år.
– Thomas Müller til Saudi-Arabien på en fri transfer? Hvorfor ikke? Det må være mit svar.
– Der er absolut ingen grund til, hvorfor nogen ikke skulle være en mulighed. Enhver, der kan tilføje værdi og kvalitet til ligaen, er velkomne, lyder det fra Saudi Pro League-bossen ifølge Fabrizio Romano.
Thomas Müller skriver sig ind i Champions League-historien: Kun to har gjort det førThomas Müller har i alt spillet 674 kampe for Bayern München, hvilket har kastet 235 mål og 259 assists af sig.
Den 34-årige tysker står også noteret for 123 landskampe.
Bayern München ligger lige nu på tredjepladsen i Bundesligaen.