3F Superligaen

Brøndby besejrer FCK i test bag lukkede døre

Brøndby IF og F.C. København har tirsdag fået holdt formen ved lige, da de to ærkerivaler mødtes en en testkamp.

F.C. København og Brøndby IF mødtes torsdag i en lukket testkamp.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var dømt topkamp torsdag.

Her mødtes Brøndby IF og F.C. Købehavn således i en testkamp bag lukkede døre – hverken fans eller medier var blevet oplyst om kampen, ligesom ingen andre end klubbernes ansatte var velkomne.

Opgøret blevet spillet i et anderledes format, og Superligaens aktuelle tophold, Brøndby IF, endte med at vinde 2-0.

Brøndbys første mål faldt efter en god halv times spil, hvor Sebastian Sebulonsen fandt Kevin Mensah bagerst i FCK-feltet. Mensah afsluttede og bragte Brøndby i front.

Kort før pausen blev det også 2-0 til Brøndby, da Emmanuel Yeboah forlængede et hjørnespark videre til Ohi Omoijuanfo, som kunne heade bolden i mål.

Første halvleg varede i 45 minutter, men med en anden halvleg af kun 25 minutters varighed blev opgøret fløjtet af efter 70 minutters fodbold og en 2-0-sejr til Brøndby.

Brøndby indtager lige nu førstepladsen i Superligaen, hvor det er blevet til 24 point i 11 kampe. F.C. København ligger nummer to med et enkelt point færre.

Brøndby spiller næste gang søndag den 22. oktober ude mod Randers FC.

F.C. København spiller næste gang lørdag den 21. oktober hjemme mod Vejle Boldklub.

Brøndby topper Superligaen: Lige nu er vi et rigtig godt sted

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P