3F Superligaen

AGFs hjemmebane i 2024: Løbebane fjernes og kampbane flyttes

Nedrivningen af Ceres Park begynder allerede efter årets sidste kamp mod Viborg FF, og det bliver en ny stadionoplevelse, der venter tilskuerne på Ceres Park i 2024. Det fortæller AGF-direktør Jacob Nielsen.

Direktør for AGF Jacob Nielsen før superligakampen mellem Randers FC og AGF i Randers tirsdag den 30. maj 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Den skal gøre ondt, før det gør godt.

Nogenlunde sådan er budskabet fra AGF-direktør Jacob Nielsen, der i en ny video på Aarhus-klubbens hjemmeside, fortæller om nedrivningen af Ceres Park frem mod rejsningen af Kongelunden i 2026.

Nedrivningen starter allerede i slutning af 2023, og derfor venter der en ny stadionoplevelse for det aarhusianske hjemmepublikum, når bolden igen ruller på Ceres Park på den anden side af vinterpausen.

Når AGF spiller mod FC Midtjylland i slutningen af februar, vil a-tribunen, som er der, hvor sponsorerne spiser og tv-kameraerne filmer fra, nemlig været begyndt fjernet.

– Det er det største byggefelt på det nye stadion i Kongelunden, så det er det, man går i gang med først med at fjerne, fortæller AGF-direktøren.

Jacob Nielsen fortæller, at der tages 10 meter af kampbanen tættest på a-tribunen, som flyttes over på den anden side af banen. Dermed rykker banen tættere på langsiden, den såkaldte Ceres Tribune.

– Der er ingen tvivl om, at det er meget bedre at sidde på Ceres Tribunen, end hvad man har oplevet de sidste 23 år, fortæller direktøren.

(..) det bliver en mere intim fodboldoplevelse

Jacob Nielsen

Og netop løbebanen, som har været en genstand for megen kritik gennem årene, glæder direktøren sig til at få fjernet noget af i 2024.

– Hos os er man jo noget længere væk fra banen på grund af løbebanen, men den vil jo ikke være der fremover, og det hele vil være noget mere kompakt.

– Så jeg er helt sikker på, det bliver en mere intim fodboldoplevelse, fortæller direktøren.

Udsyn til Uwe Rösler på sidelinjen

Nielsen fortæller, at man skal forvente at nedrivningen af a-tribunen stadig er i gang, når første kamp spilles efter vinterpausen, men at der arbejdes på at skabe godt udsyn for alle.

– Vi arbejder lidt med de yderste pladser i udebaneafsnittet og der, hvor vores egen stemningsskabende fans er. Vi skal sikre, at der er de her ‘sigtelinjer’, altså at man kan kigge henover byggepladsen, så man kan se hele banen.

Nyt stadion i Aarhus blandt de nominerede ved verdens største arkitekturfestival

Og særligt på b-tribunen, hvor AGFs stemningsskabende fans holder til, vil der – trods tv-udstyr, byggeplads og et mindre hegn – fortsat være udsyn til hovedaktørerne og cheftræner Uwe Rösler

– Man kigger først og fremmest på Uwe og modstanderbænken, så man kan se Uwes trippen stadigvæk, forsikrer Jacob Nielsen.

AGFs kommer til at have hjemmebane på tre forskellige stadioner i de kommende tre år. I 2024 på Ceres Park, i 2025 på et midlertidigt stadion i Vejlby og i 2026 på den nye stadion, Kongelunden.

Få overblikket: Det nye AGF-stadions mest væsentlige detaljer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P