3F Superligaen

Få overblikket: Det nye AGF-stadions mest væsentlige detaljer

Den 14. december udpeges det arkitektteam, der kommer til at stå bag AGF's nye stadion - få overblikket over nogle af de mest væsentlige detaljer.

Onsdag den 14. december bliver arkitektteamet bag AGF’s nye stadion udpeget.

Her har hele 42 danske og internationale arkitektfirmaer søgt om deltagelse i konkurrencen.

Forud for udpegelsen af vinderen, har instansen bag, Kongelunden, delt en række af de meste væsentlige detaljer ved det nye stadion.

Det har de gjort på Twitter.

– Atletikløbebanen, der i dag skaber afstand mellem publikum og banen, får en ny placering. På det nye fodboldstadion kommer tilskuerne derfor helt tæt på banen.

– Tribunerne bliver en såkaldt one tier, som er en stejl og ubrudt tribune – en bowle, der syder af stemning og lyd.

– Alle siddepladser bliver overdækkede på det nye stadion, og siderne vil være lukkede, så der er skærmet af for vind og vejr, skriver de på Twitter.

Derudover kommer det nye stadion til at koste i alt 650 millioner kroner, og det forventes at stå færdigt og klar til brug i 2026.

Kapaciteten er fastsat til 20.000 tilskuere med mulighed for at udvide til 22.000 siddende tilskuere eller 24.000 tilskuere med ståpladser.

Af de 20.000 siddepladser vil 17.440 pladser være almindelige sæder, mens der etableres 60 pladser til journalister samt 2.500 VIP-pladser. Det oplyser Dansk Byudvikling.

Medie erfarer: AGF vil hente Ajax-dansker hjem til Superligaen

De oprindelige 42 arkitektteams er løbende blevet skåret ned til tre. Her er det Team Cobe, Team Dorte Mandrup og Team Zaha Hadid, der fortsat er i spil.

Fælles for alle tre teams er, at de hver især indeholder arkitekter, der har været med til at designe nogle af de stadioner, der lige nu huser kampene ved VM-slutrunden i Qatar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P