Ung dansker scorede to gange i Portugal
Der var danskermål på menuen i Portugal, da den FC Midtjylland-ejede klub C.D. Mafra vandt med 3-0 hjemme over Leiria i den næstbedste portugisiske række. Og en ung dansker stjal alle overskrifterne.
I den Midtjylland-ejede portugisiske klub C.D. Mafra render flere danske talenter rundt.
En af dem hedder Alexander Nibe Hansen, og han er udlejet til den portugisiske klub fra FCM. Og søndag middag var 20-årige Nibe Hansen i aktion, da han startede inde for Mafra i hjemmekampen mod Leiria.
Og det var en god kamp for danskeren.
Efter 20 minutters spil gjorde den tidligere Kerteminde- og Næstved-spiller det nemlig til 1-0 for Mafra. Det var danskerens anden scoring i sæsonen – men danskeren var ikke færdig.
Tre FC Midtjylland-talenter skal fortsætte udviklingen i PortugalFor få minutter inde i anden halvleg scorede Nibe Hansen endnu en gang, da han bragte Mafra foran med slutresultatet 3-0. Efter 83 minutter kunne danskeren holde fyraften, da han skiftede med landsmanden Jonathan Lind.
Nibe Hansen er udlejet til Mafra indtil sommeren 2024, og er foreløbigt noteret for tre mål og en assist i syv i den næstbedste portugisiske række.
Trupnyt: Thomasberg og FC Midtjylland uden ændringer mod Randers FC