3F Superligaen

FCM tog tre point i Parken: ‘Vi får det til at se en smule nemt ud’

FC Midtjylland spillede lørdag mod F.C. København, og det var jyderne der løb med de tre point i Parken. Og det var fuldt fortjent, udtalte en af kampens målscorere efter kampen.

Oliver Sørensen kalder sejren for fuldt fortjent over FCK
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Det plejer at være svært for de fleste hold at få point på udebane i Parken.

Lørdag aften lykkedes det dog for FC Midtjylland, da Thomasbergs trupper slog F.C. København 0-2.

De to midtjyske mål blev scoret af Ola Brynhildsen og Oliver Sørensen i anden halvleg, og sidstnævne var efterfølgende meget tilfreds med præstationen og kalder sejren fortjent.

– Det er aldrig nemt at spille i Parken, men jeg synes i perioder, vi får det til at se en lille smule nemt ud, fortalte Oliver Sørensen til Viaplay efter kampen.

Thomasberg om FCK-duel: Vi mangler stadig en del – og vi har travlt

– Vi holder os til vores plan og det lykkedes helt kanon, og jeg synes det er fuldt fortjent vi vinder.

FC Midtjylland har haft en noget svingende sæsonstart, men adspurgt, hvad sejren beviser over for FCM og for omverdenen, var svaret klart.

– At vi skal spille med i toppen. Det er altid vores ambition, og det synes jeg helt klart vi viser i dag. At vi hører til deroppe, slutter den 21-årige FCM’er.

FC Midtjylland spiller igen søndag den 8. oktober mod Randers FC.

Mål og Highlights: FC Midtjylland satte F.C. København til vægs i Parken

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P