Premier League

Medie: Arsenal giver ikke op – nyt forsøg på at købe tidligere FCM’er

Arsenal er ikke færdige. De forsøger fortsat at hente den bomstærke forsvarsspiller Ousmane Diomande til London.

Ousmane Diomande rygtes igen til Arsenal
Erwin Scheriau/AFP/Ritzau Scanpix

Den mægtige Premier League-klub Arsenal har tidligere vist stor interesse i at hente Ousmane Diomande til klubben.

Den stærke forsvarsspiller, der en kort overgang var ejet af danske FC Midtjylland, har nu så stor succes i portugisiske Sporting, at Arsenal forbereder endnu et tilbud på ivorianeren.

Det skriver den engelske avis The Express.

Diomande har angiveligt en frikøbsklausul på 70 millioner pund, men ‘Gunners’ er stadig klar til at byde på ham til januar.

Arsenal fik syn for Diomandes kvaliteter, da han over to kampe viste sig frem i klubbernes indbyrdes opgør i foråret i Europa League, og klubben har ifølge portugisiske medier allerede får afvist et bud på 30 millioner pund.

Ousmane Diomande har kontrakt med Sporting til 2027, og han har scoret et mål i fem kampe i den portugisiske liga i denne sæson, ligesom det er blev til et mål i sejren i Europa League over Sturm Graz i sidste uge.

Ifølge BT har FC Midtjylland en videresalgsklausul i kontrakten hos Sporting, så nogle millioner kan ramme Herning og omegn, hvis Mikel Arteta lykkes med sine planer.

Mål og Highlights: Arsenal og Tottenham deler i North London derby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P