Europæisk Fodbold

Peter Hyballa fyret – igen: Arbejdsmiljøet fungerede ikke

Peter Hyballa har endnu en gang fået sparket som cheftræner, og også denne gang tyder noget på, at det ikke har været med de sportslige præstationer som den primære årsag.

Peter Hyballa er blevet fyret igen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Navnet Peter Hyballa står stærkt i hukommelsen hos danske fodboldfans, efter han i sin tid som cheftræner i Esbjerg fB skabte den ene overskrift efter den anden.

I langt de fleste tilfælde var det dog ikke for Esbjerg fB’s præstationer indenfor kridtstregerne, men derimod beretninger om det, som nogle vil kalde lettere psykotisk adfærd udenfor banen og i omklædningsrummet.

Her måtte Esbjerg-spillerne stå model til både psykisk og fysisk afstraffelse, og i sidste ende blev det for meget.

Siden fyringen i Esbjerg i sommeren 2021, har den 47-årige tysker stået i spidsen for tre andre klubber.

Senest blev han i vinter ansat som cheftræner for NAC Breda i Holland, men onsdag morgen er han nu også fortid her.

Det oplyser NAC Breda på klubbens hjemmeside.

Også denne gang tyder det på, at ikke alt er foregået helt efter bogen.

– Peter præsterede godt i sidste sæson. Efter hans ansættelse i vinter gik vi fra at ligge nummer 12 til nummer seks.

– Denne sommer styrkede vi truppen og staben yderligere for at fortsætte vores udvikling. Uheldigvis lykkedes det ikke. Det skyldes, at samarbejdet mellem træneren og arbejdsmiljøet blev utilstrækkeligt.

– Som ledelse tror vi ikke på, at det kan repareres, siger Peter Maas, teknisk direktør i NAC Breda, om årsagen bag fyringen.

Officielt: AGF sender angriber til Holland – får mareridtstræner

Peter Hyballa nåede i denne omgang at stå i spidsen for NAC Breda i 28 kampe, hvilket er det højeste antal kampe han har været cheftræner for en klub siden januar 2020.

I Esbjerg fik han fire kampe som cheftræner, mens hans efterfølgende klub, Türkgücü, fyrede ham efter otte kampe.

I juli 2022 blev han ansat i AS Trencin, og senere samme måned, efter to kampe, blev han også fyret her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P