
Medie: PSG-profil skriver under med qatarsk klub
Selvom både spiller og klub tidligere har manet rygterne til jorden, ser et skifte væk fra Paris ud til at blive aktuelt for midtbaneprofilen.

Marco Verratti ser ud til at være fortid i Paris Saint-Germain.
Den 30-årige italiener tager sine talenter til Qatar, hvor han angiveligt allerede har skrevet under med Al Arabi, skriver Fabrizio Romano.
Her vil han i blive genforenet med hele to tidligere holdkammerater fra den franske hovedstad. Både brasilianske Rafinha og fransk-senegalesiske Abdou Diallo er allerede på lønningslisten i klubben.
Handlen sikrer PSG lige godt 336 millioner kroner for italieneren.
Midtbanespilleren nåede altså 11 år i den parisiske storklub, siden han kom til fra Pescara i 2012.

Marco Verratti nåede at repræsentere pariserne på plænen 416 gange, hvor han har fået bolden i netmaskerne af 11 omgange og lagt 61 assists. Dertil er han nidobbelt fransk mester med pariserne.
Transfervinduet er lukket i for langt de fleste ligaer, men det qatarske vindue holder åbent indtil den 18. september.