International Fodbold

FCN’er blev helten, da Finland sejrede i topbrag i Danmarks gruppe

Finland topper nu Danmarks gruppe i EM-kvalifikationen, efter det torsdag eftermiddag blev til en sejr ude mod Kasakhstan.

Finland sejrede ude mod Kasakhstan.
Foto: Pavel Mikheyev/Reuters/Ritzau Scanpix

Finland gjorde ‘det umulige’.

I hvert fald gjorde de det, som Danmark ikke formåede – de vandt ude mod Kasakhstan.

Således blev det torsdag eftermiddag til en 0-1 sejr for finnerne, da de gæstede landet, der både hører til i Europa og Centralasien.

Her var det FC Nordsjællands Oliver Antman, der blev den finske helt.

Således scorede den 22-årige offensivspiller kampens eneste mål, da han i det 78. minut viste kynismen, efter et par hurtige finske kombinationer havde fået lirket Kasakhstans defensiv op for en kort stund.

Med sejren og de tre point topper Finland nu EM-kvalifikationens gruppe H, hvor Danmark også er med.

Skal Schmeichel eller Rønnow stå for Danmark? Nu har Kasper Hjulmand besluttet sig

De to nationer lå forud for opgøret side om side i toppen af gruppen med ni point hver efter fire kampe. Danmark har syv.

Danmark tabte som bekendt med 3-2, da Kasper Hjulmand og co. tilbage i foråret gæstede Kasakhstan. Her var Danmark ellers foran med 0-2 frem til det 73. minut, hvor et på mange måde vanvittigt comeback havde sit startskud.

Det danske landshold spiller senere torsdag, når verdens dårligste landshold, San Marino, gæster Parken.

Den kamp fløjtes i gang klokken klokken 20.45 og kan ses på TV2 og TV2 Play.

Kasper Hjulmand har udtaget landsholdet: Delaney er tilbage

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P