Officielt: Barça har den ene Joao på plads
FC Barcelona har netop præsenteret deres nyeste skud på stammen. En offensiv portugisisk stjerne skal nu tørne ud på Camp Nou.
Efter længere tids forhandling, er João Felix nu FC Barcelona-spiller.
Han skifter til den catalanske mastodont fra hovedstadsklubben Atletico Madrid på en lejeaftale. Det bekræfter Atletico Madrid på sin hjemmeside.
Felix var i foråret udlejet til Chelsea, hvor det dog ikke blev til alverdens succes. Der nåede han 20 kampe og fire scoringer.
Den 23-årige portugiser har desuden forlænget sin kontrakt med Atletico Madrid samtidig som lejeaftalen er blevet offentliggjort.
Den nye aftale mellem Joao Felix og Atletico Madrid strækker sig nu frem til 2029.
Joao Felix kom til Atletico Madrid som 19-årig i 2019 fra Benfica, og har sidenhen noteret sig for 131 kampe i den spanske hovedstadsklub.
Foruden Joao Felix forventes landsmanden Joao Cancelo også at blive offentliggjort snarest.