
To comebacks i målrig affære, da ‘AC’ og resten af Barca afværgede nyt pointtab
Efter at have sat en 0-2-føring over styr, lykkedes det alligevel FC Barcelona at hente alle tre point i søndagens udekamp mod Villarreal.

Tre nye point og en sejr på 3-4 til FC Barcelona.
Det er facit, efter den catalanske storklub søndag aften gæstede Villarreal i LaLiga-regi.
Selvom det endte med en sejr til Barca, så var det ikke langt fra, at det i stedet var hjemmeholdet, der løb med alle tre point.
Barca kom klart bedst fra start i opgøret, og efter et kvarter viste måltavlen 0-2 til gæsterne fra Catalonien.
Den føring formåede Xavi og co. dog at sætte overstyr allerede inden pausen, da først Juan Foyth reducerede til 1-2, inden den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth gjorde det til 2-2 fem minutter før pausen.
Allerede fem minutter efter pausen fik Alex Baena gjort det til 3-2 for Villarreal, og comebacket var dermed en realitet – hvert fald for en stund.
I løbet af tre minutter fik Barca nemlig bragt sig foran igen.
Det skete, da Ferran Torres udlignede til 3-3 i det 68. minut, inden Robert Lewandowski scorede opgørets sidste mål til 3-4 i det 71. minut.
Dermed nåede FC Barcelona altså også at levere et comeback i opgøret, og rejser derfor hjem med alle tre point i bagagen.

Andreas Christensen startede inde for Barca, men blev taget ud allerede i pausen af cheftræner Xavi.
Barcelona har nu hentet syv point i de første tre runder af LaLiga.