Serie A

Debut til dansk landsholdskeeper endte i skuffende pointtab

Oliver Christensen fik søndag aften sin debut for Fioretina - det endte dog næppe som ønsket.

Foto: Benjamin Westhoff/Reuters/Ritzau Scanpix

Oliver Christensen var for første gang at finde i Fiorentina-målet, da Firenze-klubben søndag aften tog imod Lecce hjemme i Serie A.

Her formåede han, sammen med sine holdkammerater, ikke at fastholde den 2-0-føring man havde tilkæmpet sig i løbet af første halvleg.

Kampen endte således med 2-2, efter først Hamza Rafia og dernæst Nikola Krstovic havde held med at passere den danske målmand.

Den danske keeper skiftede tidligere på måneden tyske Hertha Berlin ud med Fiorentina, men måtte i første omgang se sig henvist til bænken, da Fioretina forrige weekend tog hul på den nye sæson i den bedste italienske række.

Selvom det her blev til en 4-1-sejr, har Oliver Christensen alligevel formået at overbevise sin nye arbejdsgiver om, at han skulle have chancen i målet fra start søndag.

Med det uafgjorte resultat indtager Fiorentina nu tredjepladsen i Serie A.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P