Premier League

Tre fra City og to fra Arsenal: Se de nominerede til Årets Spiller i England

Tre spillere fra Manchester City er blevet nomineret til Årets Spiller i England. De får selskab af to unge Arsenal-stjerner, mens Bayern Münchens nye angriber også er med i kapløbet.

Erling Haaland og Kevin De Bruyne er sammen med John Stones, Harry Kane og Bukayo Saka nomineret til årets spiller i England.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

I alt seks spillere er blevet nomineret til Professional Footballers Association (PFA) Players’ of the Year – eller bare Årets Spiller i England.

Manchester City har halvdelen af de nominerede spillere i sin fold, mens Arsenal råder over to. Den sidste er Harry Kane, der leverede en flot sæson for Tottenham, inden han denne sommer skiftede til Bayern München.

Du kan se de seks nominerede spillere nedenfor.

  • Harry Kane (Tottenham)
  • Bukayo Saka (Arsenal)
  • Martin Ødegaard (Arsenal)
  • Erling Haaland (Manchester City)
  • Kevin De Bruyne (Manchester City)
  • John Stones (Manchester City)

Ender belgiske De Bruyne med at lade sig krone som årets spiller i den forgangne sæson vil det være historisk.

Han vandt således også prisen for 2019/20- og 2020/21-sæsonerne, og vil dermed være den første nogensinde til at modtage prisen tre gange.

Han får dog formentlig hård konkurrence fra særligt holdkammeraten Erling Haaland, der satte ny målrekord i Premier League med 36 scoringer i 35 kampe. I alt var den blonde nordmand involveret i 44 mål, hvilket er en tangering af Thierry Henrys rekord fra 2002/03.

Medie: De Bruyne-skade tvinger City til at handle – drømmer om Bundesliga-profil

Vinderen bliver annonceret den 29. august.

Det er medlemmerne fra Englands i alt 92 Premier League samt Fotball League-klubber, der stemmer.

Denne sæsons udgave af Premier League blev skudt i gang i forrige weekend. Se stillingen i den bedste engelske række efter første runde HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P