Europæisk Fodbold

FCN fik perfekt optakt mod Randers: Brugte ikke unødvendigt mange kræfter

FC Nordsjælland skal torsdag aften forsøge at spille sig et skridt nærmere europæisk gruppespil, og optakten kunne næppe have været meget bedre.

Johannes Hoff Thorup sætter ord på FC Nordsjællands optakt forud for kampen mod FCSB i Conference League.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

0-5 ude mod Randers FC.

Det var, hvad FC Nordsjælland præsterede søndag.

Storsejren kom i hus blot tre dage efter at FCN fik 0-0 ude mod FCSB, som de møder på ny torsdag aften.

Forud for andet møde med rumænerne sætter FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup ord på betydningen af storsejren i Randers. Det kunne nemlig ikke have været en meget bedre optakt til torsdagens kamp.

– Hovedbudskabet inden Randers-kampen i søndags var, at vi skulle vise, hvad vi er lavet af. At vi kan håndtere det, som vi har efterspurgt i så mange sæsoner, og som vi kæmpede så hårdt for at opnå i sidste sæson. Og det synes jeg, at vi fik vist.

– Så det var stærkt at spille kampen, som vi gjorde – både fordi vi gjorde det til en kamp, som vi kunne kontrollere så meget, som vi kunne, og ikke brugte unødvendigt mange kræfter. Og også fordi vi endte med at få det resultat, vi fik, siger FCN-cheftræneren til klubbens egen hjemmeside.

Du kan se højdepunkter fra FCN’s storsejr over Randers FC HER.

Returkampen mellem FC Nordsjælland og FSCB fløjtes i gang torsdag aften klokken 19.00 på Right to Dream Park i Farum.

Med 0-0 i det første opgør skal der findes en vinder.

Vinderen er endnu ikke sikret en plads i Conference League, men spiller sig til gengæld videre til den sidste kvalifikationsrunde.

Kampen vises på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P