Så er der Premier League igen: Liverpool-stjerne vil udbygge vild rekord
Liverpools Mohamed Salah kan udbygge sin i forvejen imponerende rekord, når han sammen med resten af Liverpool skal i aktion i den første runde af Premier League.
Fredag går Premier League langt om længe i gang.
Her er der vanen tro utallige historier at tage fat på, og én af dem er Liverpools Mohamed Salah.
Han er således i forvejen indehaver af en rekord, som han kun har mulighed for at udbygge i netop første runde af den bedste engelske række.
Der er her tale om hans imponerende vane med at komme på måltavlen i den første kamp i en ny udgave af Premier League.
De seneste seks sæsoner i streg har han således scoret i første runde, og søndag jagter han den syvende.
Den 31-årige egypter er i forvejen den eneste nogensinde, der har formået at score i sæsonens første runde seks år i streg.
Sidste sommer kom han på måltavlen i første runde mod Fulham, men denne gang bliver opgaven måske en anelse sværere.
I hvert fald er det Chelsea, der søndag klokken 17.30 venter på Stamford Bridge.
Mohamed Salah har i alt scoret otte mål i de første runder af en ny Premier League-sæson. Det er også en rekord, som han dog må nøjes med at dele med Alan Shearer, Wayne Rooney og Frank Lampard.
Scorer han mod Chelsea søndag, vil han dermed ikke blot udbygge sin egen rekord for flest sæsoner i streg med mål i første runde – han vil også blive den spiller, der har scoret flest mål i de første Premier League-runder nogensinde.
Premier League efterforsker Chelsea for mulige økonomiske regelbrudLiverpool har vundet otte ud af sine seneste ti åbningskampe i Premier League – de sidste to er endt uafgjort.