Dansk Fodbold

Medie: Nu er Daramy ‘done deal’

Mohamed Daramy har efter alt at dømme fået fremtiden på plads - han skal til Frankrig.

Mohamed Daramy, Ajax, Stade Reims.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

‘Done deal’ og ‘here we go’.

Er man ikke bekendt med udtrykkene, så stammer de fra transferjournalisten Fabrizio Romano – og når han først bruger dem, tager han meget sjældent fejl.

Denne gang er ordene brugt om Mohamed Daramy, som altså ifølge Fabrizio Romano nu har indgået en aftale med franske Reims.

Han skriver videre, at både transfersummen og de personlige detaljer er forhandlet på plads.

Ligue 1-klubben sender således 17 millioner euro til hollandske Ajax i bytte for den 21-årige dansker. Det er inklusiv add-ons og svarer til 127 millioner kroner.

Derudover skulle Ajax også have fået sikret sig en videresalgsklausul i aftalen.

Nu regner det med penge i FCM – igen: Tjener kassen på tidligere profils skifte

Premier League-oprykkerne fra Burnley så ellers længe ud til at løbe med kantspillerens underskrift, men sådan bliver det altså ikke.

Mohamed Daramy var i forrige sæson udlejet til F.C. København, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab.

Mens han i alt står noteret for 134 kampe i FCK, er det kun blevet til 16 kampe for Ajax.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P