Medie: Tuchel vil hente sin tidligere keeper til Bayern
Thomas Tuchel har foreslået en af sine tidligere målmænd som ny Bayern-keeper.
Keeper-kabalen mangler fortsat at gå op denne sommer.
David de Gea har forladt Manchester United ved kontraktudløb, og den engelske storklub fandt sin erstatning i Inter i form af André Onana.
Mandag blev det så officielt, at den italienske Champions League-finalist havde fundet sin erstatning for Onana i Bayern München, hvor man hentede Yann Sommer.
Derfor er det nu Bayern Münchens tur til at hente en ny målmand.
Godt nok råder man i forvejen over en af tidernes allerbedste mellem stolperne, Manuel Neuer, men han er endnu ikke blevet sin skade kvit.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano kigger Bayern München derfor nu mod Chelsea, hvor Kepa Arrizabalaga befinder sig.
Det skulle være Bayern München-cheftræner Thomas Tuchel, der har foreslået den sydtyske storklub at undersøge muligheden for at hente Kepa.
De to har da også et særdeles godt kendskab til hinanden, da Thomas Tuchel fra januar 2021 til september 2022 var manager i Chelsea.
Romano skriver videre på X, tidligere kendt som Twitter, at Chelsea og Bayern München snart vil sætte sig ned og få en snak, så man kan blive klogere på om det kan lade sig gøre at blive enige.
Medie: Rift om dansk landsholdsspiller – PL-klub melder sig ind i kampenOgså Yassine Bounou (Sevilla) og Geronimo Rulli (Villarreal) skulle være på tyskernes radar i jagten på en ny keeper.
Kepa kom til Chelsea i sommeren 2018, og har sidenhen noteret sig for 163 kampe i den blå London-klubs mål.