3F Superligaen

Gigantisk skifte under opsejling: Delaney meldes på vej hjem

F.C. København forhandler angiveligt med spanske Sevilla om en transfer af Thomas Delaney.

Thomas Delaney på vej til FCK.
Foto: Francisco Guasco/EPA/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Thomas Delaney kan være på hjem til F.C. København.

I hvert fald skriver B.T. onsdag, at FCK forhandler med spanske Sevilla om en transfer af den danske midtbanespiller.

De danske mestre skulle i første omgang forsøge at hente Delaney til klubben på en lejeaftale, men det har Sevilla ingen interesse i.

Sevilla går derfor efter enten en permanent aftale eller et lån med obligation på at købe.

B.T. skriver videre, at FCK faktisk har muligheden for at hente Thomas Delaney helt gratis.

Det skyldes, at Sevilla – kun for F.C. København – gerne vil gå med til at slippe midtbaneslideren transferfrit, hvis ellers den permanente aftale laves denne sommer.

FCK har allerede sagt farvel til anfører Carlos Zeca og Marko Stamenic i sommerens løb.

Thomas Delaney vinkede farvel til FCK i begyndelsen af 2017, og har sidenhen spillet i Werder Bremen, Dortmund, Sevilla og Hoffenheim.

Mens Dortmund er den klub, han har spillet næstflest kampe for (88), er det ikke i nærheden af hans antal kampe i FCK, hvor han står noteret for 246 styks.

På landsholdet er det blevet til 72 kampe for Thomas Delaney.

Hans kontrakt med Sevilla løber frem til sommeren 2025.

Klubben bekræfter: Dansk landsholdskeeper er landet i Italien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P